Historien om p-uret
Pressemeddelelse: 28. april 2003

Intet tyder på, at familien Haaning Høj er mere glemsomme, travle eller stressede end normalt, men ikke desto mindre var det langt fra sjældent, at en fra familien glemte at stille p-skiven og derfor kunne komme hjem med endnu en 510-kroners påmindelse fra parkeringsvagterne. Stabelen af p-bøder i familiens hjem voksede sig støt og roligt større, og det var ikke mindst til irritation for faderen, Ib Haaning Høj, som rimeligt nok anså denne udgift for helt unødvendig.

Som erfaren tekniker med baggrund inden for computerstyrede maskiner til jern- og maskinindustrien (CNC-maskiner) havde Ib altid været noget af en opfinder. Med tanke for stabelen af parkeringsbøder kunne han ikke få ud af hovedet, at der måtte kunne udvikles en p-skive, som automatisk satte korrekt tid, når bilen blev parkeret.

Bekendtgørelse lagde hindringer i vejen
Da først idéen til den automatiske p-skive, det elektroniske p-ur, var undfanget, henvendte Ib Haaning Høj sig til Patentdirektoratet for at undersøge mulighederne for at tage patent på opfindelsen. Her erfarede han, at flere andre før ham havde forsøgt at udvikle tilsvarende produkter. Selv om de fleste af idéerne var realisable, var de typisk strandet på en bekendtgørelse fra 1970’erne, der ganske enkelt stillede krav om manuel betjening af p-skiver.

Det var helt klart, at bekendtgørelsen var fuldstændig ude af trit med den teknologiske udvikling de seneste 25 år og Ib Haaning Høj henvendte sig derfor til Færdselsstyrelsen for at få lavet om på reglerne.

Efter 18 måneders korrespondance, bl.a. med bistand fra en FDM-advokat, lykkedes det ham at få overbevist den daværende formand for folketingets trafikudvalg og en række tidligere trafikministre om, at elektroniske p skiver eller p-ure skulle kunne tillades. Men selvfølgelig med det krav, at de var lige så sikre og letanvendelige, som de traditionelle manuelle p-skiver. Resultatet blev til sidst, at bekendtgørelsen blev ændret.

Store krav
Færdselsstyrelsen havde dog stadig en række ganske rimelige krav til et elektronisk p-ur, herunder at der ikke skulle kunne snydes med det, at p-tiden skulle kunne aflæses både udefra og inde i bilen, og at funktionen på alle væsentlige områder kunne sammenlignes med indstilling af en manuel p-skive. Med disse krav i hånden gik Ib til arbejdet med at videreudvikle sin opfindelse til et færdigt produkt.

Opfindelsen blev udstyret med en bevægelsessensor, der sikrer, at p-tiden ikke kan indstilles på ny, uden at bilen har været ude at køre. Desuden blev P-Watch udstyret med en sikringsordning, så man ikke kan bryde kabinettet op og ændre på elektronikken og dermed snyde med p-tiden.

Talent for praktiske løsninger
P-Watch er nu godkendt af Færdselsstyrelsen og Justitsministeriet har ændret bekendtgørelsen, så parkerings-ure, der opfylder bekendtgørelse nr. 327 af 29.april er tilladt, og med den i forruden kan en bilejer nu trygt efterlade sit køretøj i områder, hvor der er p-zone.

P-uret indstiller sig automatisk og dermed er bilisten sikret mod ubehagelige overraskelser i form af p-bøder for glemt indstilling af p-skiven. For Ib Haaning Høj og familien markerer det færdige produkt afslutningen på fire års arbejde, der har krævet en helt usædvanlig vedholdenhed og stædighed, foruden hans indiskutable talent for at kunne opfinde fungerende tekniske løsninger på praktiske problemer.
Cartime Technologies A/S - Telefon: 7022 1415 - E-mail: info@cartime.dk